Der er flere måder at behandle allergiske gener på. Den mest almindelige måde er allergipiller, som tager de fleste gener for de fleste. Hvis ikke du har prøvet dig med allergipiller endnu, er det nok en god ide at starte ud med det. Læs min guide til at finde de rigtige allergipiller her.
Hvis du derimod allerede har prøvet det, og det ikke var sagen, er det måske allergi næsespray du skal videre til. I så fald er du kommet til det rigtige sted.
Nedenfor vil jeg gennemgå, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger næsespray, hvad forskellene på de aktive stoffer er, og hvorfor der er nogle der kræver recept.
Groft sagt set er der to forskellige slags næsesprays: Næsesprays der
- Lindrer symptomer nu her
- eller forebygger symptomer
De næsespray der forebygger symptomer er typisk nogle du skal have på recept ved din læge.
Jeg vil nedenfor gennemgå en del detaljer om næsesprays men overordnet set, er det disse to næsesprays, jeg vil anbefale. Det er ligeledes dem, der virker bedst for de fleste folk, efter min opfattelse.
Det skal også tilføjes, at dette blot er mine subjektive erfaringer, hvorfor ingen reel værdi kan tilskrives dette. Jeg har ingen medicinsk baggrund – blot døjet en masse med allergener. Derfor bør du altid opsøge en læge inden brug.
Jeg vil dog fremhæve disse to, som de to næsesprays, jeg har haft de bedste erfaringer med indtil videre.
Forskelle på næsespray mod allergi
De to typiske aktive stoffer i de fleste næsesprays er antihistamin og cromoner. Hvis vi snakker håndkøb. Du kan også få nogle på recept, der indeholder binyrebarkhormon.
Antihistamnin er et stof, der hindrer histaminer i at skabe gener for dig grundet din allergi. Det virker relativt hurtigt, og du vil mærke en effekt inden for 15 minutter ved brug af en næsespray, der indeholder antihistaminer.
Hvis du derimod har en næsespray, der indeholder cromoner, vil du opnå en forebyggende effekt. Det vil sige, at du ved korrekt brug efter enten lægens eller indlægssedlens anvisninger, vil forhindre dine symptomer i at komme.
Nu videre til hvilke du rent faktisk kan bruge, nu når du skal ud og købe din næsespray.
Benaliv – min favorit og den mest brugte
En af de mest solgte næsesprays i Danmark er Benaliv. Denne næsespray indeholder levocabastin, som er et antihistamin. Det aktive stof i denne er Levocabastin, som er et antihistamin. Det vil sige, at denne næsespray er et middel mod nuværende symptomer, og forebygger altså ikke, men tager generne nu og her.
Til gengæld er den ret effektiv til at gøre dette. Man tager blot to skud i hvert næsebor, når generne melder sig, og så vil virkningen indtræde øjeblikkeligt og vare i flere timer. Undgå helst at gøre det mere end to gange om dagen dog. Udover det ikke anbefales at gøres mere end to gange, kan det også give nogle sår i næsen og generel ubehag, hvis den bruges for meget.
Benaliv er ligeledes min foretrukne næsespray mod nuværende gener. Den står til ca. 100 kroner alt efter, hvor du kigger henne af. Det billigste sted, jeg har fundet er her:
Allergodil næsespray
En anden af de populære næsesprays er Allergodil. Ligesom Benaliv er denne antihistaminholdig, og virker mod symptomer her og nu. Dog virker den også en smule forebyggende. Ikke i ligeså høj grad som Avamys, men det aktive stof Azelastin fungerer også forebyggende, og jeg føler også det holder længere på mig.
Det anbefales at tage Allergodil to gange dagligt, og eftersom den holder 12 timer, er du da dækket ind hele døgnet rundt. Den er praktisk at have med på farten, da det blot er en lille flaske, og den kan bruges når behovet opstår. Pr. dose er den lidt dyrere med knap 80 kr. for 70 doser sammenlignet med Benaliv. Men prøv dig frem. Du skal lige finde den rigtige til dig.
Avamys – næsespray på recept der forebygger
Avamys indeholder binyrebarkhormon, der forebygger de allergiske reaktioner. Avamys fås kun på recept, men treated.com (som jeg har linket til nedenfor), har en smart formular, du kan udfylde og på den måde få Avamys tilsendt på recept uden at skulle booke tid hos lægen. Eftersom Avamys er forebyggende, er det vigtigt, at man følger de præcise anvisninger, der er i indlægssedlen for at opnå den fulde forebyggelse. Man skal så vidt muligt huske at tage doserne på samme tidspunkt dagligt og generelt følge anvisninger mere striks, end man skal med antihistamin, som virker mere lindrende på straks symptomer.
Bivirkninger ved næsespray
Ligesom al anden medicin kommer næsespray heller ikke uden bivirkninger. Med det sagt er det dog svingende, hvor mange bivirkninger man individuelt får. Jeg vil endnu engang understrege, at jeg ikke er læge eller har en medicinsk baggrund, hvorfor jeg hverken kan, må eller vil fortælle dig, hvad du skal vælge osv. Jeg kan blot videregive mine egne erfaringer.
Personligt har jeg oplevet, at jeg ved brug af både næsespray en hel sæson, kan få problemer med ømhed i næsen, da næsespray generelt kan være hårdt for næsen. Ligesom normal næsespray som Otrivin, kan jeg ved overdreven brug få problemer med at min hud i næseboret, nærmest bliver for tynd grundet brugen og dermed øm.
Udover ømheden, som er den bivirkning jeg har oplevet, er bivirkninger som følger:
- Træthed (Ligesom bivirkning ved allergipiller)
- Mundtørhed
- Kvalme
- Diarre
- Svimmelhed
- Hovedpine
- Søvnighed
- Halsbetændelse
- Forkølelse
Ligesom med andet medicin er disse bivirkninger dog individuelle, og kan derfor variere meget fra person til person. Derfor anbefaler jeg, at du prøver dig frem med lidt forskellige næsesprays for at finde ud af, hvad du foretrækker.
Altid spørg din læge før du gør noget, og aldrig tag en beslutning udelukkende på baggrund af minde anbefalinger, da det kun er mine personlige oplevelser.
En anden helt åbenlys ulempe ved næsespray er, at man bliver nødt til at rende rundt med den. Engang da jeg var til den fedeste havefest med soundbokse og hele pivemøjet, mistede jeg den uheldigvis, hvilket resulterede i, at jeg måtte døje med allergien. Sådan kan det gå. Men det var en god fest 😉
Kilder:
Allergiguiden
https://www.allergiguiden.dk/da/behandling-af-allergi/naesespray
https://www.allergiguiden.dk/da/test-dig-selv_delet
Min medicin
https://min.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/623